Ana səhifə

Vedr.: Sag nr. V-0140-97 Ib Georg Jensen


Yüklə 251.4 Kb.
səhifə1/8
tarix15.06.2016
ölçüsü251.4 Kb.
  1   2   3   4   5   6   7   8


Vedr.: Sag nr. V-0140-97

Ib Georg Jensen

(Advokat Torben Mauritzen e.o.)

mod


Royal Scandinavia A

(tidl. Royal Copenhagen A/S)

(Advokat Mette Ravn Steenstrup)

Vedlagt sendes udskrift af dombogen i ovennævnte sag.

UDSKRIFT

AF

Sø- OG HANDELSRETTENS DOMBOG



Den 19. juni 2000 blev at retten i sagen

V-0140-97

Ib Georg Jensen

(Advokat Torben Mauritzen e.o.)

mod

Royal Scandinavia A/S



(tidl. Royal Copenhagen A

(Advokat Mette Ravn Steenstrup)

afsagt sålydende

D 0 M:


Sagen drejer sig om omfanget af sagsøgte, Royal Scandi navia A rettigheder til varemærket “Georg Jensen” og Georg Jensens designs samt sagsøgtes anvendelse at Georg Jensens portræt og signatur. Endvidere om ophavsretten til Georg Jensens værker, og om Georg Jensen retteligt er ophavsmand til sølvbrochen, Grape Brooch.

Påstande


Sagsøger, Ib Georg Jensen, har nedlagt følgende endelige påstande:

-2-


Signatur

Al, principalt, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte er uberettiget til at anvende afdøde sølv- smed Georg Jensens signatur kommercielt.

A2, subsidiært, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte er uberettiget til at anvende afdøde sølv- smed Georg Jensens signatur kommercielt bortset fra, at sagsøgte er berettiget til at anvende signaturen kommercielt i forbindelse med kunst- og kunstindu strielle varer af ædle metaller udført på Georg Jen sens Sølvsmedie i Georg Jensens egen levetid.

A3, mere subsidiært, at sagsøgte tilpligtes at anerken de, at sagsøgte er uberettiget til at anvende afdøde sølvsmed Georg Jensens signatur kommercielt bortset fra, at sagsøgte er berettiget til at anvende signa turen kommercielt i forbindelse med kunst- og kunst- industrielle varer af ædle metaller.

Portræt

l, principalt, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte i sin markedsføring er uberettiget til at anvende afdøde sølvsrned Georg Jensens portræt.



B2, ùbsidiært, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte i sin markedsføring er uberettiget til at anvende afdøde sølvsmed Georg Jensens portræt bort set fra, at sagsøgte i sin markedsføring er beretti get til at anvende arbejdsrelaterede portrætter af Georg Jensen i forbindelse med varer af ædle metal ler udført på Georg Jensens Sølvsmedie i Georg Jen sens egen levetid.

B3, mere subsidiært, at sagsøgte i sin markedsføring er uberettiget til at anvende afdøde sølvsmed Georg Jensens portræt bortset fra, at sagsøgte i sin mar kedsføring er berettiget til at anvende arbejdsrela terede portrætter af Georg Jensen i forbindelse med

-3-

varer af ædle metaller.



E4, mest subsidiært, at sagsøgte i sin markedsføring er uberettiget til at anvende andet end arbejdsrelate rede portrætter af afdøde sølvsmed Georg Jensen.

Varemærket Georg Jensen

Ci, principalt, at sagsøgte tilpligtes at anerkende at være uberettiget til at anvende varemærket “Georg Jensen” eller varemærker, hvori “Georg Jensen” ind går, bortset fra at sagsøgte er berettiget til at anvende sådanne varemærker for kunst og kunstindu strielle varer af ædle metaller samt er berettiget til at anvende varemærket Georg Jensen Rustfrit Stål og oversættelser heraf for kunst og kunstindustriel le varer af rustfrit stål.

C2, subsidiært, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte er uberettiget til at anvende varernærket “Georg Jensen”, eller varemærker, hvori “Georg Jen sen” indgår for andre varer end kunst- og kunstindu strielle varer af ædle metaller og rustfrit stål.

C3, mere subsidiært, at sagsøgte tilpligtes at anerken de, at sagsøgte er uberettiget til at anvende vare- mærket “Georg Jensen” eller varemærker, hvori “Georg Jensen” indgår bortset fra, at sagsøgte er beretti get til,

- at anvende sådanne varemærker for kunst- og kunst- industrielle varer af ædle metaller,

- at anvende varemærket “Georg Jensen Rustfrit Stål” og oversættelser heraf for kunst- og kunstindu strielle varer af rustfrit stål og,

- at anvende varemærket “Georg Jensen Design” og sammenstillinger, hvori dette mærke indgår for kunst- og kunstindustrielle varer af andet metal end ædle metaller og rustfrit stål.

-4-

C4, endnu mere subsidiært, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte er uberettiget til at anvende varemærket “Georg Jensen” eller varemærker, hvori “Georg Jensen” indgår bortset fra, at sagsøgte er berettiget til



- at anvende sådanne varemærker for kunst- og kunst- industrielle varer af ædle metaller og rustfrit stål og

- at anvende varemærket “Georg Jensen Design” og sammenstillinger, hvori dette mærke indgår for kunst- og kunstindustrielle varer af andet metal end ædle metaller og rustfrit stål.

C5, mest subsidiært, at sagsøgte er uberettiget til at anvende varemærket “Georg Jensen” eller varemærker, hvori “Georg Jensen’ indgår for andre varer end kunst- og kunstindustrielle varer af metal.

Ophavsret

D, sagsøgte tilpligtes at anerkende, at afdøde sølvsmed Georg Jensen er ophavsmand til “Grape Brooch’ og tilpligtes at anføre dette i sine kataloger m.v.

E, sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte kun er bèrettiget til at fremstille eksemplarer af Georg Jensens værker og således ikke er berettiget til at foretage ændringer heri.

Vederlag/Godtgørel se

F, sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale kr. 5.000.000 med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 27. oktober 1997.

Sagsøgte, Royal Scandinavia A har nedlagt påstand om frifindelse overfor sagsøgers påstande Al, A2, A3 samt Bl, B,2, B3 og B4, Cl, D og F.

-5-


Overfor sagsøgers påstande C2, C3, C4, C5, E har sagsøg te nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Sagens Omstændigheder

Georg Jensen blev fedt den 31. august 1866 i Raadvad ved København. Han kom i lære som guldsmed og fik svendebrev i 1884. Efter at have arbejdet et par år som svend blev han i 1887 optaget på Kunstakademiets Billedhuggerskole. Efter sin afgang fra akademiet som billedhugger i 1892 deltog han i en række udstillinger med skulpturer og ke ramik og tildeltes i 1900 Akademiets store rejselegat. Efter en studierejse til Italien og Paris i 1900 blev han i 1901 mestersvend hos Mogens Baum og udstillede for første gang sølvsmykker. Han fortsatte samtidig med at lave keramiske arbejder. Ved hjælp fra en københavnsk forretningsmand etablerede han den 19. april 1904 sit eget værksted med tilhørende udsalg på adressen Bredgade 36 i København under navnet “Georg Jensen, Sølvsmedie’ og på døren stod der “Billedhugger Georg Jensen, Sølvsmedhl.

Allerede i Sølvsmediens første år anvendtes datidens industrielle fremstillingsmåder/-værktøjer i produktio nen kombineret med håndværk, herunder støbejernsstemp ler, ‘og der blev anvendt maskinel presning.

Sølvsmedien fremstillede varer af ædle metaller af høj kunstnerisk kvalitet, herunder bl.a. korpusarbejder, smykker, bestik, æggebægre, brødbakker mv. Nogle af ar bejderne indeholdt andre materialer end ædle metaller, og Georg Jensen udførte også enkelte arbejder, hvori der foruden sølv indgik andre materialer. Bl.a. blev der i 1926 blev på bestilling af DFDS fremstillet cigaræsker i kobber og træ og en enkelt i guld og træ. Desuden ud førte Sølvsmedien i 1909 efter bestilling alt bestik med tilbehør i sølvplet til Palads Hotel. Selve fremstillin gen af bestikket skete i England.

-6-


Sølvsmedien blev drevet, og alle varerne solgt, under navnet Georg Jensen. Enkelte varer, som var designet af sølvsmed Georg Jensen selv, og som alene fremstilledes i enkelte eksemplarer, blev signeret af Georg Jensen med gravørpen. I øvrigt benyttedes Georg Jensens signatur ikke i forbindelse med virksomheden, ligesom hans por træt heller ikke anvendtes.

I november 1907 blev Georg Jensen og Laura Julie Johanne Nielsen gift. I den forbindelse blev der ifølge sagsøger udover bryllupsbilledet taget et billede af Georg Jensen iført kjole og hvidt af fotografen Svend Nielsen, som var bror til Johanne og tillige Sølvsmediens fotograf. Sagsøger hævder, at det er dette billede, som sagsøgte i 1972 har anvendt i en annonce, hvor Georg Jensen er af billedet sammen med en moderne klædt fotomodel. Sagsøgte bestrider, at billedet hidrører fra brylluppet. Et bil lede af Georg Jensen med ridderkors, som formentlig er taget samme år, har sagsøgte tillige anvendt i sin mar keds føring.

I 1909 åbnedes i Berlin den første udenlandske forret ning med Georg Jensens arbejder. Af et billede taget af forretningen i 1923 fremgår, at der over døren stod rDer dånis Silberschmied” og hen over forretningens rude var anført Georg Jensen og nedenunder Kopenhagen.

I 1912 flyttede værkstedet, der talte 22 mand, til stør re lokaler i Knippelsbrogade, og der blev åbnet et ud salg i Bredgade 21 under navnet Georg Jensen.

I 1915 blev det såkaldte Rosenkranssølvstempel registre ret for Georg Jensens Sølvsmedie. Stemplet består af en oval ramme med en krans af perler anbragt lige indenfor rammen og navnet Georg Jensen i versaler. Samme år måtte forretningen i Berlin lukke på grund af Tyskiands forbud om at indføre sølv.

-7-


Den 31. maj 1916 stiftedes Aktieselskabet Georg Jensens Sølvsmedie (i det følgende Georg Jensens Sølvsmedie) Selskabets aktiekapital var på kr. 160.000, der bl.a. blev tilvejebragt ved, at Georg Jensen indskød sin for retning, der i henhold til status pr. 31. marts 1916 havde en værdi af kr. 102.331,32. Georg Jensen modtog herfor aktiemajoriteten på kr. 102.000, og Revisionsban ken i Kjøbenhavn blev mindretalsaktionær med et beløb på kr. 58.000.

Af selskabets vedtægter fremgår bl.a.:

IrSelskabet, der fra 1. april 1916 overtager den af Billedhugger Georg Jensen hidtil drevne Sølvsmedie og dertil hørende Udsalg, har til Formål at fortsætte og videreudvikle disse Virksomheder.”

Samtidig med stiftelsen blev der indgået en kontrakt mellem Georg Jensen og selskabet, hvorefter Georg Jensen blev ansat som administrerende direktør, men han fik ik ke sæde i selskabets bestyrelse. Kontrakten var uopsige lig fra begge sider indtil 1. april 1930, hvorefter der gjaldt et gensidigt opsigelsesvarsel på i år. Lønnen var fastsat til kr. 10.000 årligt samt andel i overskud. Endvidere var der tillagt Georg Jensen en livslang årlig pension på kr. 4.000 i tilfælde af selskabets opsigelse eller ved fratræden på grund af sygdom. Georg Jensen måtte ikke have interesser i konkurrerende virksomhed i ansættelsesperioden og i 3 år efter kontraktens ophør.

Efter omdannelsen af virksomheden fortsatte produktud viklingen. Der blev bl.a. lavet håndtag, spænder til bælter, nøgleringe, spejle, barberkoste, rangler mv.

I 1917 blev maleren Johan Rohde kontraktsmæssigt til knyttet Sølvsmedien. Johan Rohde blev Georg Jensens nære kunstneriske samarbej dspartner.

Den 3. april 1918 stiftedes Aktieselskabet Georg Jensen

-8-


& Wendel (i det følgende Georg Jensen & Wendel), hvis formål ifølge stiftelsesoverenskomsten var “i København at drive Handel med og Fremstilling af Juveler samt Guld- og Sølvsmedearbejder Stifterne var Georg Jensen, en svensk kunsthandler, Nils Wendel, og stamhusbesidder og jurist Thorolf Møller. Sidstnævnte var bror til Georg Jensens hustru, Johanne. Ved overenskomst af samme dag overdrog Georg Jensens Sølvsmedie pr. 1. april samme år retten til eneforhandling at Sølvsmediens arbejder en detail i København til Georg Jensen & Wendel tillige med driften og ledelsen af det af Sølvsmedien hidtil drevne udsalg i Bredgade 21. Overenskomsten forpligtede Georg Jensen & Wendel til at aftage varer for mindst kr. 100.000 årligt fra Georg Jensens Sølvsmedie. Det påhvi lede Georg Jensen & Wendel udelukkende at forhandle ar bejder fra Georg Jensens Sølvsmedie, bortset fra juve ler, ligesom selskabet forpligtedes til at bibeholde be tegnelsen “TJdsalg fra Georg Jensens Sølvsmedie”. Det fremgik endvidere, at Georg Jensen & Wendel ikke kunne fortsætte sin virksomhed under navnet Georg Jensen & Wendel eller under anden firmabetegnelse, hvori navnet Georg Jensen indgik, såfremt kontraktsforholdet mellem parterne ophørte.

Den 8. maj 1918 ændredes Georg Jensen Sølvsmedies ved tægtsbestemte formål til “Handel og Tilvirkning af kunst±ndustrielle Genstande, navnlig Guld- og Sølvva rer.”, og aktiekapitalen blev udvidet til kr. 400.000 med mulighed for en senere udvidelse til kr. 600.000. Forhøjelsen skete hovedsagelig ved indskud fra ingeniør P.A. Pedersen og Thorolf Møller.

I 1918-19 blev en ny fabrik opført i Ragnagade (nuværen de Haraldsgade), da det hidtidige værksted var blevet for lille. Fabrikkens port bar en portal med: 1904 Georg Jensen 1918. Aktiekapitalen i Georg Jensens Sølvsmedie blev forhøjet med kr. 200.000 “Til Bestridelse af udgif ter ved Byggeforetagende”.

I 1918 åbnedes en butik på Rue St. Honoré i Paris med

-9-

navnet GEORG JENSEN på butiksfacaden.



I en artikel fra samme år i Meddelelser fra Foreningen for Kunsthåndværk og Selskabet for Dekorativ Kunst er et. kaffeservice afbilledet med teksten: “Johan Rohde: Kaf feservice. Udført af Georg Jensen.”

I august samme år døde Georg Jensens hustru Johanne.

I august 1919 udvidedes aktiekapitalen i Georg Jensens Sølvsmedie til kr. 1,2 mill, ved nye indskud. Gennem indskuddene i 1918-19 var P.A. Pedersen og Thorolf Møl ler blevet majoritetsaktionærer.

Georg Jensen giftede sig i 1919 med Agnes Christiansen, der blev mor til sagsøgeren, der er født i 1927, og den nes søster Mette Georg Kjeldsen, der er født i 1921.

I december samme år udstilledes “Georg Jensens Sølvar bejder” på Charlottenborg. Bladene bragte gode anmeldel ser og omtalte Georg Jensen og Den Kongelige Porcelæns fabrik som de bedste kulturgesandter, Danmark ejede i det fremmede. Udstillingen blev omtalt som en salgs- udstilling i pressen.

Ved overenskomst af 11. maj 1920 mellem Georg Jensen og Georg Jensens Sølvsmedie ændredes Georg Jensens stilling i selskabet til kunstnerisk direktør og direktør for værkstederne. Det forretningsmæssige ansvar blev forelø bigt overtaget af bestyrelsen. Det blev samtidig be stemt, at Georg Jensen skulle være permanent medlem af selskabets bestyrelse, så længe han var knyttet til selskabet. Det vides ikke, om Georg Jensen rent faktisk fik sæde i bestyrelsen. Georg Jensens gage blev forhøjet til kr. 24.000 årligt, og tantiemebelebet blev begrænset til kr. 40.000 (fra 1922 kr. 75.000) årligt.

Den 15. lanuar 1921 blev der indgået en ny kontrakt mel lem Georg Jensens Sølvsmedie og Georg Jensen & Wendel om eneretten til salg af samtlige produkter fremstillet af

- 10 -


Sølvsmedien med undtagelse af forretningerne i Frankrig og New York, idet disse forretninger var etableret for Georg Jensens Sølvsmedies kapital, samt eventuelle ny etablerede forretninger. Det fremgik af kontraktens § 2, at enhver udstilling, som Georg Jensen & Wendel ønskede afholdt, skulle godkendes af sølvsnied Georg Jensen, samt at eventuelle opfordringer til deltagelse i udstillinger skulle forelægges Georg Jensens Sølvsmedie, hvis kunst neriske direktørs mening skulle være afgørende. Af kon traktens § 9 fremgik videre, at Georg Jensen & Wendels udsalg i såvel indland som udland skulle være Georg Jen sens kunstneriske arbejder værdige, såvel i henseende til beliggenhed, “udstyrelse” som ledelse. Bestemmelsen om ophør med anvendelsen af navnet Georg Jensen ved et eventuelt samarbejdsophør blev gentaget.

I 1921 opstod der straks fra årets begyndelse økonomiske vanskeligheder, hvilket betød, at Georg Jensens Sølvsme die måtte nedskrive varelageret med en million, hvoref ter Thorolf Møller og P.A.Pedersen trådte til. For at forøge af sætningen åbnedes en forretning i London.

Den 4. november 1921 var der følgende omtale af Georg Jensen i The Times.

“Hans Hovedprincip er at gøre enhver Ting, som bruges i det daglige liv, smuk, men samtidig ikke mere beko stelig, end at ogsaa andre end de Velhavende kan be nytte dem.”

I en artikel i Berlingske Tidende fra 8. december 1922 omtaltes prisniveauet for “Georg Jensen”:

“Man kan glæde sig ved synet af GEORG JENSENs monumen tale arbejder og overraskes ved, at man for ganske små priser kan sikre sig en billig Souvenir eller elegant Gave.

Den 10. april 1924 blev endnu en overenskomst indgået mellem Georg Jensens Sølvsmedie og Georg Jensen & Wen del. Overenskomsten indeholdt navnlig bestemmelse om, at eneretten til at forhandle Georg Jensens Sølvsmedies

- 11 -


produkter skulle gælde i et tidsrum a 20 år, dog med undtagelse af bestikvarer og andre masseartikler. Be stemmelsen om, at Georg Jensen & Wendel var forpligtet til at forhandle produkterne under forhold, der var pro dukterne værdige, blev gentaget. Kontrakten blev under skrevet af Georg Jensen. Overenskomsten blev løbende forlænget til 1959.

Den 5. maj 1924 meddelte Georg Jensen, at han udtrådte af bestyrelsen i Georg Jensen & Wendel.

I 1924 åbnedes en forretning i Østergade 29. På facaden optrådte navnet “Georg Jensen” alene.

Samme år delte Thorolf Møller og P.A. Pedersen deres ak tieposter, således at Thorolf Møller blev majoritetsak tionær i Georg Jensen & Wendel, mens P.A. Pedersen blev majoritetsaktionær i Georg Jensens Sølvsmedie. Samtidig indsattes Thorolf Møller som direktør i Georg Jensen & Wendel, mens P.A. Pedersen indsattes som direktør i Ge org Jensens Sølvsmedie.

I efteråret 1924 besluttede Georg Jensen at bosætte sig

i Paris og fortsætte sit arbejde der. Ved overenskomst af 30. september 1924 mellem Georg Jensens Sølvsmedie og Georg Jensen blev det bestemt, at Georg Jensen overtog et vist ansvar for ledelsen af selskabets forretning i Paris, at Georg Jensen for egen regning og risiko opret tede eget værksted i Paris, men tegninger af nye ting og det første eksemplar af vedkommende genstand skulle straks sendes til København, og at Al1e Tegninger af nye Ting bliver med samme Ret som hidtil Sølvsmediens Ejendom”. Georg Jensen skulle endvidere fortsætte som kunstnerisk direktør for Sølvsmedien og forpligtede sig til at udøve en vis ledelse. Overenskomsten blev opret tet som et tillæg til ansættelseskontrakten af 31. maj 1916 med tillæg af 11. maj 1920.

I 1925 åbnedes en Georg Jensen forretning i Barcelona. Facadens udseende er ikke oplyst.

- 12 -


Af et fotografi af forretningen i New York fra omkring 1925 fremgår, at der på hver side at døren til forret ningen var ophængt skilte, hvorpå teksten FTGeorg Jensen, Handmade Silverhl er skrevet med let svungne bogstaver indenfor en oval ramme med en kongekrone foroven. På et billede fra 1930’erne optræder navnet “Georg Jensen i versaler på dørens portal. Det ovenfor nævnte skilt fin des fortsat.

I 1920’erne etablerede P.A. Pedersen på adressen Nordre Frihavnsgade 24 en lille fabrik, hvor der blev fremstil let varer i selvplet og stål under navnet Plata.

Den 11. oktober 1925 blev der indgået en tillægsaftale om ændringer i kontrakten at 31. maj 1916 med tillæg af 11. maj 1920 mellem Georg Jensens Sølvsmedie og Georg Jensen. Om immaterielle rettigheder indeholdt tillægsaf talen følgende:

‘I

På værkstedet i Paris fremstiller Hr. Georg Jensen udelukkende Modeller til Brug for A Georg Jensens Sølvsmedie samt saadanne yderligere Eksemplarer, som Bestyrelsen maatte foretrække at faa udført på Værk stedet i Paris fremfor på Sølvsmedien i København.



Alle Tegninger at nye Ting bliver med samme Ret som hidtil Sølvsmediens Ejendom.

Dette gælder ogsaa Tegninger, der ved Georg Jensens Død måtte befinde sig blandt hans Efterladenskaber, uanset om disse Tegninger er fremstillet før Aktiesel skabets stiftelse, eller først efter, at Hr. Georg Jensen har paabegyndt sin Virksomhed for dette, og uanset om disse Tegninger har været benyttet til Sølv smediens Produktion eller ej, alt dog kun for saa vidt Tegningerne overhovedet kan danne Basis for Fremstil ling af Arbejder i ædle Metaller.”

I januar 1926 kom det til et brud mellem Georg Jensens Sølvsmedie og Georg Jensen. På baggrund heraf blev der den 17. januar 1926 underskrevet en overenskomst mellem parterne, hvorefter Georg Jensens Sølvsmedie frafaldt at gøre sit tilgodehavende mod Georg Jensen gældende mod, at selskabets forpligtelser overfor Georg Jensen og den-

- 13 -


nes efterkommere, navnlig pensionsforpligtelserne bort faldt. Vedrørende irnmaterielle rettigheder fremgik f øl gende:

“Kunstnerretten til samtlige Tegninger og Modeller, som allerede er i Sølvsmediens Værge, forbliver hos denne, og Hr. Georg Jensen er saaledes uberettiget til at benytte eller variere disse eller i øvrigt foretage nogen Handling, der strider mod den nævnte Kunstner- ret.

Som følge af Kontraktens Ophævelse bortfalder den Begrænsning i Hr. Georg Jensens Ret til at drive Er hverv, som indeholdes i nævnte Kontrakt med Tillæg. Dog tilsiger Parterne hinanden, at de ikke udadtil vil optræde som Konkurrenter paa en saadan Maade, at der bibringes Publikum den Opfattelse, at den ene af Par terne er mere berettiget end den anden til at benytte Navnet Georg Jensen i Forbindelse med det forhandlede Sølvtøj; men Aktieselskabet er uberettiget til at dri ve Forretning under Navnet Georg Jensen, og maa alene benytte Georg Jensens Sølvsmedie A/S, eller tilsvaren de Betegnelse, hvilken Forpligtelse selvfølgelig også gælder Selskabets Forhandlere.’

En artikel fra Meddelelser fra Foreningen for Kunsthånd værk og Selskabet for Dekorativ Kunst fra 1926, skrevet i anledning af Johan Rohdes 70-års fødselsdag, omhandler Johan Rohdes indsats i dansk kunsthåndværk. 6 billeder af arbejder i sølv, tegnet af Johan Rohde, er alle an ført som “udført af Georg Jensen”, og en temaskine og et askebæger tilskrives Georg Jensen både som tegner og sølvsmed. Af artiklen fremgår bl.a.: “De tidligste (ar bejder) blev udført af Dragsted eller Michelsen, senere af Thylstrup. Men da Georg Jensen, som til en begyndelse kun gav sig af med fremstilling af smykker, gik over til korpusarbejder, søgte Rohde til hans sølvsmedje, ganske naturligt, fordi der er en vis fælles retning i hans og Rohdes kunstneriske bestræbelser.”

I 1927 var Georg Jensen flyttet tilbage til København, og samarbejdet mellem parterne genoptoges. Georg Jensen ansattes ved overenskomst af 14. januar 1927 som kunst nerisk konsulent hos Georg Jensens Sølvsmedie, hvor han skulle udarbejde nye tegninger til brug for Sølvsmedien. På tidspunktet for kontraktens indgåelse var Georg Jen sen godt 60 år, og han forpligtede sig til indtil sit

- 14 -


75. år at anvende hele sin arbejdskraft på Sølvsmedien og i et og alt arbejde i dennes interesser, og kontrak ten var fra begge sider uopsigelig indtil dette tids punkt. Af kontrakten fremgik bl.a.:

I!

§2



For de Tegninger, som hr. Georg Jensen har udarbejdet siden han den 17. januar 1926 ved venskabelig Overens komst udtrådte af Selvsmediens Tjeneste samt for Over førslen af de Ordrer han ved sin Genindtræden i maj samme år lå inde med, har hr. Georg Jensen modtaget kr. 1.000,00, der er udbetalt ham kontant. Ligeledes er de Stempler og Modeller, som hr. Georg Jensen har ladet udarbejde under sin Fraværelse fra Sølvsmedien, dennes Ejendom og er betalt af denne.

§4

Alle Tegninger, som hr. Georg Jensen har udført, og som ikke på det Tidspunkt, da Pensionsbestemmelserne træder i kraft, er overleveret til Sølvsmedien, bliver dennes Ejendom og skal straks udleveres til denne, li gesom alle Tegninger, som hr. Georg Jensen måtte ef terlade sig ved sin Død og som er anvendelige til Ar bejder af Sølv, Guld eller andre metaller, tilfalder Sølvsmedien.



Aftalen af 14. januar 1927 blev ikke senere revideret.

Fra marts 1928 betalte Georg Jensens Sølvsmedie Georg Jensen kr. 2.000 om måneden i overensstemmelse med be stemmelserne i aftalen af 14. januar 1927.

Af fotografier af forretningerne i Paris og London fra 1930’erne fremgår, at navnet Georg Jensen i versaler er anført på forretningernes facader, dog var der på for retningen i London under navnet anført “SILVERSMITHS”. I 30’erne flyttede forretningen i Østergade 29 til Øster gade 40, hvor navnet “Georg Jensen” fremtrådte alene på facaden.

  1   2   3   4   5   6   7   8


Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©kagiz.org 2016
rəhbərliyinə müraciət