Ana səhifə

Teknologihistorie kapitel 6: Krig og teknologi


Yüklə 7.93 Kb.
tarix15.06.2016
ölçüsü7.93 Kb.

Teknologihistorie kapitel 6: Krig og teknologi





  1. Hvad var årsagerne til at Danmark tabte krigen i 1864?

Der var 4 hovedårsager til at vi tabte krigen i 1864:

  • Rent politisk: Dan danske konge og regering afviste på baggrund af nationalistiske holdninger at forhandle om at dele Slesvig efter de daværende sproggrænser.

  • Den anden var, at prøjsen sammen med deres allierede: Østrig, havde mere end dobbelt så mange soldater end Danmark.

  • Den tredje årsag var, at moserne og de oversvømmede områder vest for Dannevirke var frosset til, så prøjserne derved nemt kunne omgå den gamle forsvarsvold.

  • Den fjerde årsag var, at prøjserne teknologisk set var langt bedre udrustet en Danmark: De havde bagladegeværer hvorimod danskerne kun havde forladegeværer. Derfor skulle danskerne stå op og lade mens prøjserne kunne sidde ned mest de ladede. Endvidere havde prøjserne flere og mere moderne kanoner end danskerne.




  1. Hvad kan man slutte ud fra bygningen af forsvarsværker, herunder Dannevirke?

At de spillede en central rolle, samt at de var utrolig vigtige for at man kunne forsvare sig mod fjenden. Man var beskyttet endvidere kan vi slutte at de udviklede sig med tiden. Det var på grund af krig og trusler at de blev bedre og bedre.


  1. Hvad kan du fortælle om Hoplitterne?

Det var tungt bevæbnede fodfolk, som angreb i kompakte grupper – falankser. Borgerne i de græske bystater stillede selv som hoplitter. Man betalte selv sin rustning af metal eller læder, benskinner, hjelm, skjold samt spyd. Hoplit-modellen var meget effektiv og frygt i området. Den afhang ikke af teknologisk overlegenhed, men af disciplin og professionalisme. Hoplitten var motiveret af sin samfundsposition; som fri borger havde man noget at kæmpe for.


  1. Hvilken rolle spiller opfindelsen af stigbøjlen samfundsmæssigt?

Før havde man måtte klamre sig til sin hest mens man kastede sit spyd eller svang sit sværd, så det var derfor svært at kæmpe på hesteryg, derfor spillede rytterne ikke nogen større væsentligere rolle. Men med stigbøjlen kunne man stemme i mod med fødderne, og derfor sidde mere sikkert i sadlen. Dette gjorde at man nu kunne angribe i galop mens man svingede sit sværd, dette betød at man nu skulle udvikle kraftigere rustninger, samt at de blev dyrere.


  1. Hvordan hænger krig og udvikling sammen og nævn positive og negative sider ved dette?

Ofte fører krig til teknologisk udvikling, da man vil være for an fjenden med våben, så man kan forsvare sig.

Dog giver det også ofte negative konsekvenser, dette ses for eksempel i Nordkorea eller i Pakistan, hvor militæret spiller en vigtig rolle. Dette har betydet, at man har skåret ned på udvikling af civile teknikker, som kan forbedre levestandarden for den almene befolkning. Endvidere sker der ofte det i krigsramte områder, at udviklingen går helt i stå. Da man ikke kan have landbrug, produktionen af varer går i stå, samt handelen bryder sammen. Dette betyder, at krig ofte fører til nød og elendighed, som først kan forsvinde når der sluttes fred.




  1. Eksemplet med kanonen og ploven viser, at prioriteten med hensyn til videreudvikling af disse var med fokus på kanonen, hvad der var sket, hvis et land havde valgt at prioritere helt anderledes? Hvad var der sket, hvis fx Danmark havde valgt at prioritere udviklingen af landbruget over udviklingen af militæret?

Så havde vi muligvis været længere fremme med landbruget, samt fået mere mad til befolkningen, og derved havde befolkningstallet steget, men det er selvfølgelig et lidt svært spørgsmål.


  1. Hvad var årsagerne til at rytterne forsvandt som basis for militæret?

Krudtet var en af årsagerne til at ridderne forsvandt. Kongen ville også gerne have hæren under sig selv i stedet for at have den fordelt ud mellem adelen, derfor fik man lejesoldater. Det var vigtigt at have et stort antal – ridderne var dyre i rustning etc. Karl Gustav (Svensk konge, 30 års krigen) han førte krig for at tjene penge til hæren. Hver fjerde gård skulle stille en soldat – pga. pengemangel.

Den senere værnepligt gjorde det


Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©kagiz.org 2016
rəhbərliyinə müraciət