Ana səhifə

Svovl til korn


Yüklə 12.13 Kb.
tarix22.06.2016
ölçüsü12.13 Kb.

Svovl til korn

For 20-30 år siden udgjorde nedfaldet af S fra atmosfæren op imod 40 kg/ha om året. En reduktion af forureningen fra afbrænding af olie og kul har sænket dette til under 10 kg, og planterne har derfor i dag et reelt behov for supplerende tilførsel af S - selv korn, som ellers har en forholdsvis lav S-optagelse. Det er velkendt at S er vigtig for udbyttet af korn, men det har også stor betydning for forskellige kvalitetsaspekter og udnyttelsen af andre næringsstoffer. Nye undersøgelser ved Danmarks JordbrugsForskning belyser disse forhold.




Svovl har betydning for planternes N-udnyttelse

P


Figur 1: Kerneudbytte af byg i karforsøg med N- og S-tilførsel.
lanternes udnyttelse af S og N blev undersøgt i karforsøg med byg. Udbytterne viste vekselvirkning imellem N og S: Uden S-tilførsel var der kun ringe effekt af N-tilførsel, og med tilstrækkelig S-tilførsel var der kraftigt udslag af N-tilførsel (figur 1). Omvendt var der kun ringe effekt af S ved lav N-tilførsel.
I forsøget blev det undersøgt, hvordan planten flytter N og S rundt i kernefyldningsperioden og hvor stor en del, der optages direkte fra jorden. Svovl var relativ immobil i forhold til N, idet kun omkring 25% af kernernes S-indhold skyldes remobilisering fra de ældre blade, mens ca. 50% af kerne-N stammede fra remobilisering. Denne forskel i mobilitet kommer også til udtryk, når man sammenligner N- og S-mangelsymptomer. Ved S-mangel er det kun de yngre blade, som bliver meget lyse, i modsætning til N-mangel, der først viser sig på de ældre blade.

Planternes N-udnyttelse var påvirket af tilgængeligheden af S. Ved tilstrækkelig S-forsyning blev 70% af N i bladene remobiliseret til kernerne i kernefyldningsperioden, mens kun ca. 35% blev det i S-manglende planter. Udenlandske undersøgelser tyder på, at hvede opfører sig på samme måde som byg.




Sen S-tilførsel sikrer udbytte og øger kvalitet
D

a kornplanterne ikke er særligt gode til at flytte rundt på S optaget i begyndelsen af vækstperioden, må tilgængeligheden af sulfat i kernefyldningsperioden forventes at være vigtig for opnåelse af optimal udbytte og kvalitet. Dette blev ligeledes undersøgt i karforsøg med byg, hvor S blev tilført på forskellige tidspunkter fra før såning og frem til halv gennemskridning. Forsøget blev gennemført ved forskellige N-niveaer. Gødningsniveauerne kan ikke omregnes direkte til markniveau, men det højeste N-niveau svarer til optimal tilførsel og tilsvarende for S-tilførslen.


Figur 2: Effekt af tilførselstidspunkt for S-gødning på udbytte og methionin-indhold i byg ved forskellige N-niveaer.

Ved de højeste N-niveauer viste S-mangelsymptomer sig allerede ved stadie 20 (begyndende buskning), men S-tilførsel helt frem til stadie 37 (synligt faneblad) var istand til at kompensere herfor og forhindre udbyttenedgang i forhold til, når S blev tilført ved såning (figur 2). Selv når S blev tilført ved halv gennemskridning (stadie 55) var udbyttet væsentligt højere end uden S-tilførsel.

Tidspunktet for S-tilførsel påvirkede kernernes indhold af de S-holdige aminosyrer cystein og methionin, som er vigtige for foderkvaliteten af byg og bagekvaliteten af brødhvede. I figur 2 er vist methionin-indholdet, som ved de høje og mest realistiske N-niveauer blev betydeligt forøget ved S-tilførsel senere i vækstperioden end ved såning. S-tilførsel havde således en større effekt på kvaliteten end på udbyttet, og dette blev mere udpræget jo senere tilførslen var placeret.

I praksis betyder resultaterne, at ved konstatering af S-mangelsymptomer i korn er det muligt at ”reparere skaden” selv på et relativt sent tidspunkt - dog med risiko for lav gødningseffektivitet i tørre år. Sen S-tilførsel vil øge kvaliteten og kan anbefales, hvis man i forvejen praktiserer delt N-gødskning.



Efterafgrøder forhindrer sulfatudvaskning
Udvaskning er en vigtig post på S-balancen. Sulfat, som er den plante-tilgængelige form af S, udvaskes meget let, og der er stor risiko for at miste S i løbet af efteråret og vinteren. Det har dog vist sig, at efterafgrøder kan være effektive til at forhindre ikke blot udvaskning af nitrat, men også udvaskning af sulfat. Dette gælder især de korsblomstrede arter som olieræddike, men også rajgræs. I figur 3 ses sulfatindholdet i jorden under bar jord, rajgræs og olieræddike om efteråret og i det efterfølgende forår efter nedmuldning. Det fremgår, at begge efterafgrøder kunne fange noget af det s

Figur 3: Sulfat i jorden under efterafgrøder i november og efter nedmuldning i maj.
ulfat, som var på vej ned igennem profilen. Efter nedmuldning i det efterfølgende forår blev det S, som olieræddike havde optaget, igen frigivet i de øverste jordlag. Ved prøveudtagningen i maj var der endnu ikke sket nogen frigivelse fra rajgræs.

Korsblomstrede efterafgrøder kan således være vigtige for at fastholde S og gøre det tilgængeligt for hovedafgrøden på det rette tidspunkt. Denne funktion er naturligvis vigtigst i systemer uden mulighed for gødningstilførsel. I det økologiske sædskifteforsøg er der på sandjord konstateret merudbytte i vårbyg ved S-tilførsel i form af gips. Her er der i høj grad behov for efterafgrøder til ikke blot at fastholde S i jorden, men også til tidsmæssigt at synkronisere tilgængeligheden med kornets behov.



Kilder
Eriksen J. & Mortensen J.V. (2002) Effects of timing of sulphur application on yield, S-uptake and quality of barley. Indsendt til Plant and Soil.

Eriksen J., Nielsen, M., Mortensen J.V. & Schjørring J.K. (2001) Redistribution of sulphur during generative growth of barley with different sulphur and nitrogen status. Plant and Soil 230: 239-246.

Eriksen J., Olesen J.E. and Askegaard M. (2002) Sulphate leaching and sulphur balances of an organic crop rotation on three Danish soils. European Journal of Agronomy. Under trykning.

Eriksen J. & Thorup-Kristensen K. (2002) The effect of catch crops on sulphate leaching and availibility of S in the succeeding crop on sandy loam soil in Denmark. Agriculture, Ecosystems and Environment. Under trykning.









Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©kagiz.org 2016
rəhbərliyinə müraciət