Ana səhifə

Nyhedsbrev 2011


Yüklə 17.53 Kb.
tarix15.06.2016
ölçüsü17.53 Kb.

Selsø Slots Venner

NYHEDSBREV 2011


April 2011
SIDEN SIDST

Ole Sahl gik på pension ved årsskiftet, og det blev markeret med en stor reception i kælderkøkkenet den 5.11, hvor Ole og Nina samtidig fejrede deres guldbryllup. Efter receptionen var der en festlig koncert i Selsø Kirke, hvor en del venner deltog som publikum.


Louise Sebro tiltrådte som ny leder pr. 1.1.11. Louise er historiker med speciale i 1700-tallet og kolonihistorie, og hun interesserer sig særligt for mad- og måltidshistorie. Derfor vil kælderkøkkenet i højere grad blive inddraget i formidlingen på museet. Ud over Selsø Slot er Louise tilknyttet Nationalmuseet som forsker på halv tid, og dette arbejde vil fortsætte. Louise er gift med Henrik og mor til sønnen Alfred på 3 år, som vi også kommer til at møde på slottet.

HOVERIARBEJDE SØNDAG DEN 1. MAJ KL. 10 – max. 16


Med efterfølgende reception
I år er der brug for følgende i prioriteret rækkefølge:

  • Kiosken åbnes, gulv og tag (og evt. vægge) renses med algerens

  • Slottet støvsuges og overflader tørres af

  • Havemøbler efterses og males

  • Plænen ved kiosken rives og eventuelle rodskud på lindetræerne klippes

  • Gulvet i riddersalen vaskes (det er planen, at vi over de kommende års arbejdsdage tager nogle gulve hver gang)

  • Vinduer poleres

  • Møbler poleres

I bedes medbringe haveredskaber m.m., der passer til det arbejde, I vil hjælpe til med – der er rigeligt at tage fat på. Madpakke medbringes, drikkevarer er gratis.


Kl. 16 holder vi en uformel velkomstreception for Louise Sebro, som gerne vil hilse på "vennerne". Foreningen byder på et glas vin eller to med snacks i det gamle kælderkøkken, og Louise vil fortælle lidt om sig selv og måske også lidt om sine forventninger til fremtiden i sit nye virke som Selsøs museumsleder. Måske vi lige skal understrege at der i venneforeningen kun er hoveri-ret, men ikke hoveripligt, og alle vore medlemmer er naturligvis hjerteligt velkomne til alene at møde frem til dette sidste indslag i dagens program!

2 VENNEDAGE

Vi vil fortsætte med at holde 2 vennedage om året, og i år kan der endvidere blive brug for en ekstra dag i maj til maling af kiosken. Al hjælp modtages med taknemmelighed, og man må gerne komme senere eller gå tidligere, hvis man ikke kan være med hele dagen.
1. Slottet lukkes op (søndag den 01.05 kl. 10.00-16.00)

2. Slottet lukkes ned (søndag den 30.10 kl. 10.00-16.00)



HVAD KAN VENNERNE ELLERS HJÆLPE MED?

Udover vennedagene er vennerne også altid meget velkomne til at komme og hjælpe med rengøring, lugning og beskæring. Det er der brug for hele sommeren igennem. Ligeledes bliver det modtaget med stor glæde, hvis nogen tager friske blomster med til slottet. Hvis nogen har lyst til at give en hånd med i løbet af sæsonen ved at sælge billetter en søndag eller et par timer, når der er mange omvisninger vil det også være en meget stor hjælp.



KONTINGENT

Kontingentet er uændret på 150 kr. for enlige og 200 kr. for par. Hvis nogen ønsker at give et ekstra bidrag som en gave til Venneforeningen, vil det blive modtaget med meget stor taknemmelighed.


Når kontingentet for 2011 er betalt på vedlagte girokort eller ved overførsel til foreningens konto reg.nr. 1551 konto nr. 8985308, helst inden 1. juni, har medlemmerne gratis adgang til slottet i åbningstiderne. Husk venligst ved overførsel/homebanking at angive tydelig afsender, så kassereren kan identificere indbetalingen. En opdateret liste over de registrerede betalinger ligger i kiosken, så det er ikke nødvendigt at medbringe kvittering.



ARRANGEMENTER

Det første arrangement er 4. maj kl. 21, hvor museumsleder Louise Sebro har candlelight rundvisning, hvorefter operasanger Michael Lindberg, baryton, akkompagneret af pianisten Charlotte Thaning, underholder i riddersalen efterfulgt af et glas vin i kælderkøkkenet. Begrænset deltagerantal. Bestil i forvejen.

Pris: 125 kr.



SELSØ SLOTS SOMMERKONCERTER

De velbesøgte sommerkoncerter har deres 28. sæson i juni, juli og august.

Se vedlagte program. Det tilrådes at bestille billetter i god tid. Billetbestilling tlf. 45 93 07 78 alle ugens dage kl. 8.00-22.00. Billetter kan også bestilles på e-mail: koncert@flutist.dk.

www.flutist.dk kan man læse udførligt om programmet. Billetter 100 kr.


GENERALFORSAMLINGEN 2010

blev afholdt den 5. september. Bestyrelsen bestod herefter af Peter Linder (formand), Bonnie Mürsch, Lisbeth Lemmich, Keld Hinsch, Henrik Maegaard Nielsen, Mogens Friis og Margit Schæffer (kasserer og sekretær).

Dagen sluttede med snacks og vin i det hyggelige kælderkøkken.
Næste generalforsamling afholdes den 4. september 2011 kl. 16.00. I år bliver der ingen rundvisning først, men efter generalforsamlingen arrangeres et underholdende og informativt indslag - efterfulgt af traktement i kælderkøkkenet.

HJÆLP OS MED AT SPARE PENGE TIL PORTO


Flere medlemmer har opfordret os til at bruge e-mail. Porto og kuverter er en stadig stigende udgift, og det ville derfor give en besparelse og dermed bedre udnyttelse af foreningens ressourcer, hvis de medlemmer, der har e-mail, ville oplyse deres mailadresse og fremover få posten elektronisk. Vi beder også om at få besked om evt. ændrede mailadresser. Dette gøres ved at sende en mail til selsoe.venner@post.cybercity.dk.
Venneforeningens hjemmeside: www.selsø-slots-venner.dk.

OBS!


Husk at besøge slottets hjemmeside www.selsoe.dk, hvor der kan bestilles leje af lokaler, rundvisninger samt læses om arrangementer m.m.

Slottets telefonnummer er 47 52 01 71 samt 50 56 49 80.

Adressen: Selsø Slot, Selsøvej 30 A, 4050 Skibby.

Se også nyt om arrangementer på www.kultunaut.dk.



SLOTTETS ÅBNINGSTIDER

Fra 1. maj til ultimo oktober: Weekends, søn- og helligdage kl. 13-16.


I skolernes sommer- og efterårsferie (uge 26-33 og uge 42): Tirsdag-søndag kl. 11-16.
ENTRE

Voksne 50 kr.

Børn (6 – 12 år) 20 kr.

Grupper (min. 20 pers.) voksne 40 kr.

Rundvisning efter ønske + 500 kr.
VIN M.M.

Man kan nyde vin, øl, æblemost og kaffe i museets åbningstid.



Ole og Nina Sahl fortsætter deres vinsalg hjemmefra med den dejlige tyske hvidvin, Fluchgaul Scheurebe (både en sød og en tør udgave), samt andre gode vine. Nærmere aftale pr. tlf. 20 70 52 20.





Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©kagiz.org 2016
rəhbərliyinə müraciət