Ana səhifə

HÅbets land instrueret af sion sono


Yüklə 19.29 Kb.
tarix14.06.2016
ölçüsü19.29 Kb.





Øst for Paradis præsenterer


HÅBETS LAND

Instrueret af SION SONO

PREMIERE


12. september 2013




PRESSEVISNING


Torsdag d. 5. september kl. 9.30 i GLORIA

Premierebiografer:


Empire


Gloria

Vester Vov Vov

Øst for Paradis

Biffen i Aalborg

Cafe biografen Odense

Nicolai Kolding

Ishøj Bio

m.fl.














HANDLING:
Efter et voldsomt atomudslip i den fiktive by Nagashima, bliver byen delt på midten med et stort hegn: Radioaktivt på den ene side af hegnet, sikkert på den andet. Komisk måske, men snart bliver de, der modsætter sig evakuering helt isoleret og har kun sig selv og hinanden tilbage.
Det emmer af nærhed, trivsel og sammenhold, når livet går sin vante gang i et lille japansk landsbysamfund i ”Nagashima”. Stoltheden og glæden står malet i familiefaderens øjne, når han om morgenen går i gang med dagens dont hos sine malkekvæg, der anerkendende kvitterer med en tilfreds smasken. Lige indtil jorden ryster under hans fødder, og et kraftigt jordskælv og en efterfølgende tsunami forårsager nedsmeltning af en reaktor på et nærliggende atomkraftværk og frygten tager over.
Mælkeproducenterne Yasuhiko og Chieko One bor sammen med deres eneste søn Yoichi og svigerdatteren Izumi. Helvede bryder løs, og evakueringsgrænsen på 20 km fra katastrofeområdet markeres lige præcis foran familiens gård. Yasuhiko laver sine egne målinger med en gammel geiger-tæller og beordrer sønnen og svigerdatteren til øjeblikkeligt at søge væk fra området. Selv vælger han at blive på gården af hensyn til sin kone Chieko, der er begyndende dement og har behov for stabilitet i vante rammer. Det kræver imidlertid lange diskussioner og en del overtalelse, inden det unge par sætter sig ind i bilen og kører væk fra strålingsområdet. De finder en bolig i en større by langt fra gården, men da Izumi finder ud af, at hun er gravid, tager hun alle forholdsregler for at beskytte barnet. Udstyret i en hel-beskyttelsesdragt bliver hun omdrejningspunktet for byens sladder, og Yoichi bliver splittet mellem arbejdskollegernes spydige vittigheder og Izumis dystre målinger med den geiger-tæller, hun fik med af sin svigerfar … Stilen er realistisk og usentimental med glimt af poesi, og er i det hele taget en forbilledligt afdæmpet katastrofefilm fra den ofte så iltre Sion Sono.

OM INSTRUKTØREN:

Sion Sono modtog den første store pris i sin filmkarriere i 1987 ved Pia Film Festival (PFF) for sin film Otoko no Hanamichi. Hans næste film Bicycle Sighs blev skabt for PFF-prisens stipendium og blev inviteret til Berlin International Film Festival og over 30 andre film festivals. Siden da er Sonos talent blevet anerkendt med hver ny film og han har modtaget adskillige internationale filmpriser. Ved siden af film skriver og instruerer han også populære TV-dramaer, bl.a. Jiko Keisatsu (2006, 2007/EX).

Hans seneste stribe film Love Exposure, Cold Fish, Guilty of Romance og Himizu og har placeret Sion Sono blandt de mest innovative genier i den japanske filmindustri.

MERE OM FILMEN:

I Sion Sonos ('Cold Fish' og 'Himizu') nye film bliver den fiktive by Nagashima isoleret efter et voldsomt atomudslip i Fukushima. Man skal dog ikke have meget fantasi for at se, at navnet er sammensat af de tre byer: Hiroshima, Nagasaki og Fukushima, og dermed melder Sono klart ud, at han mener atomudslippet historisk set skal forstås på linje med atombomberne. Noget af en erklæring fra den gamle punkpoet, Sion Sono, der aldrig har været bange for at tackle tabuer i sine film. Her er instruktør Sion Sono gået langt udenom alt, der er indbegrebet af katastrofefilm, men har i stedet valgt at lade et nysgerrigt kamera gå tæt på de mennesker, der står midt i den barske realitet af et atomudslip – og fortælle historien indefra. Det åbenlyse spørgsmål er: Skal man trodse alle farer og leve livet som om intet er sket, eller skal man tage sine forholdsregler og leve isoleret og beskyttet og på flugt fra virkeligheden? Sono kommer ikke med nogen konklusioner, men følger de to yderligheder af valget: Den ældre generation, der bliver på gården, hvor Yasuhiko passer køerne og deres udrikkelige mælk, mens Chieko kaster sin sidste energi over gårdspladsens hensygnende blomsterbed. Og den yngre generation, der med et ufødt barn bliver nødt til at tænke fremad og tage sine forholdsregler.


INSTRUKTØRENS MOTIVATION:

”Anvendelse af atomkraft som energikilde er stigende på global plan. Vi skal leve med frygten. Har vi virkeligt intet andet valg? Japan er det eneste land i verden, der på nært hold har oplevet den rædsel og ulykke, der fulgte med Hiroshima og Nagasaki. Siden har vi haft en atomulykke, der var værre end Tjernobyl. Derfor er det vores store ansvar at rapportere om vores ansvar til resten af verden.

Atomulykken sætter familiens stærke bånd på prøve, når familien sønderrives. Dette familiedrama er jeg selv stødt på i min research til denne film. Og det har jeg valgt at skildre ved at gå tæt på de mennesker, det handler om, for uden den menneskelige vinkel forbinder ingen dette emne med sorg eller vrede. Det vigtige var for mig at denne films bidrag til atom-debatten blev følelser snarere end information.”

Sion Sono, instruktør og manuskiptforfatter

CREDITS

Medvirkende: Isao Natsuyagi, Naoko Otani, Jun Murakami, Megumi Kagurazaka, Yutaka Shimizu, Hikari Kajiwara, Mariko Tsutsui, Denden

Instruktør og manus: Sion Sono

Producenter: Mizue Kunizane, Yuji Sadai, Yuko Shiomaki

Medproducenter: Adam Torel (Third Window Films, UK),

James Liu (Joint Entertainment International, Taiwan)

Kamera: Shigenori Miki

Scenografi: Shinichi Matsuzuka

Musik: Sion Sono / “Adagio” from Symphoney No. 10 by Mahler

Kostumer: Kenji Kawazaki, Masato Arai

Klip: Junichi Ito

Original titel LAND OF HOPE

Sprog japansk

Land/år Japan, Storbritannien, Tyskland, Taiwan 2012

Længde 133 min

Format DCP



Læs mere om filmen og find fotos, epk mm på filmens distributionsside:
Klik her eller find filmen her: distribution.paradisbio.dk

Øst for Paradis Paradisgade 7-9 8000 Århus C

Ditte Daugbjerg Christensen ddc@paradisbio.dk 8611 6444




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©kagiz.org 2016
rəhbərliyinə müraciət